Henrik Ibsens skrifter

Nej, De har ret; jeg svarede aldrig på ​Deres venlige brev af 16. December ifjor skønt det stadig har ligget og fremdeles ligger på mit bord, stedse manende mig til at sende Dem min taksigelse. Mit håb var at ​ Hegel vilde sende mig ​Deres store værk når det var afsluttet. Men hidtil har jeg intet modtaget fra ham, og en opfordring dertil vil jeg ikke gerne fremkomme med. Altså takker jeg Dem af ganske hjerte for Deres tilbudte ​mellemkomst i så henseende. Vær forvisset om at der er ingen bog jeg nu så gerne vil fordybe mig i, som i denne Deres nye. – De foreslår mig i Deres forrige brev at aflægge ​et besøg i London. Ja, dersom jeg var tilstrækkelig inde i det engelske sprog til at kunne tale det, så rejste jeg kanske. Men så er desværre ikke tilfældet, og derfor må jeg ganske opgive den tanke. Desuden er jeg optaget af ​forberedelser til et stort nyt arbejde og dette vil jeg ikke lade henligge længer end nødvendigt. Jeg kunde jo nemlig så let få en tagstén i hovedet, før jeg havde ​«fået stunder at gøre det sidste vers til». Og hvad så?